Del BORGERSCENEN på Aarhus Teater søger medvirkende!

BORGERSCENEN på Aarhus Teater søger medvirkende!

BORGERSCENEN på Aarhus Teater præsenterer PROCESSEN

Hvad hvis du en dag bliver arresteret, uden at vide, hvad du er anklaget for?

Borgerscenen giver sig i efterårssæsonen i kast med Kafkas klassiker Processen – historien om den unge bankmand Josef K., som på sin 30 års fødselsdag bliver arresteret og udsat for en nedbrydende proces uden at få oplyst, hvad han har gjort forkert. Borgerscenen lader Josef K’s skæbne møde virkelighedens kafkaske processer, når vi inviterer Østjyske borgere ind på scenen for at aktualisere et af de 20. århundredes absolutte hovedværker.

Vi søger borgere som…

har sans for tilværelsens absurde sider
har følt sig overvåget af sin arbejdsgiver, sine kolleger, sin A-kasse eller sin bank
har kæmpet med læge- og sygehusvæsnet eller andre offentlige instanser
har arbejdet/arbejder som sagsbehandler, jurist, retsbetjent eller har været nævning ved retten
har søgt om asyl eller familiesammenføring i Danmark (eller har viden om det system)
føler sig ensomme
er vilde med Kafkas univers
har arbejdet i natklubmiljøet
har lidt under labyrintiske, klaustrofobiske drømme
har en erotisk udstråling
har viden om konspirationsteorier
er eksperter i overvågning på nettet
har ført en sag, som er endt med at opsluge al deres tid
har arbejdet/arbejder som præst eller fængselspræst
eller…?

Audition finder sted mellem 25.-30. august. Det kræver ingen teatererfaring at være med i borgerscenens forestillinger.

Prøveforløbet ligger i oktober, november og december måned. Premiere 12.12 2014 på Borgerscenen.

Du kan allerede nu tilmelde dig audition ved at skriv lidt om dig selv og hvorfor du gerne vil være med.



Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs