Del Skuespiller og danser

Skuespiller og danser

Den eneste ene
- en rendyrket hyldest til livet og kærligheden

”Den eneste ene” blev en kæmpe filmsucces i 1999 – og med rette. Den kom, så og sejrede foran mere end 800.000 biografgængere, og blev dermed en af dansk komediefilms største succeser. Kim Fupz Aakeson skrev manuskriptet og Susanne Bier instruerede – og de ramte plet med deres historie og brogede persongalleri. Dertil kom et fantastisk soundtrack skrevet og produceret af Jesper Winge Leisner.

Fra filmlærred til Frøbjerg – Nyhavn på Højen.
Siden blev manuskriptet bearbejdet til en musical udgave, og Jesper Winge Leisner og Thomas Helmig skrev og komponerede en række ekstra numre, og så havde musicalen premiere i Forum i 2005. Endnu en succes var skabt; publikum var begejstrede og strømmede i teatret.

Nu er det vores tur; vi ser frem til at præsentere ”Den eneste ene” som friluftsspil i 2016 på Højen.

Der er så meget at glæde sig til med denne musical; en vedkommende og varm handling, sjove figurer og fantastisk velkomponeret musik – ”Den eneste ene” kalder på både det store grin, det stille smil og tårerne undervejs.

Persongalleriet er broget, men disse typer findes jo – måske kan vi i virkeligheden finde lidt af os selv i en af dem…….eller også kender vi i hvert fald en, der minder om Niller, Sus, Sonny, Knud eller en af de andre skønne figurer fra musicalen.

Kære publikum; vi glæder os til i 2016 at byde jer indenfor hos Niller og Lizzie, Sus og Sonny og på skønhedsklinikken – og så kommer I da også lige med et smut i Køkkenland, hvor alt kan ske!

På gensyn til ”Den eneste ene”.


Læs mere

Ansøgningstiden er overskredet

Ansøgningstiden for dette job er overskredet. Du kan stadig læse annoncen, men jobbet kan ikke søges længere.

Se alle jobs